
Mammakirurgisk Klinik - AROS Privathospital
Nidal Al-Suliman
Overlæge og Speciallæge i bryst- og strumakirurgi
Uddannet på Odense Universitetshospital og Rigshospitalet.
15 års kirurgisk erfaring.
Specialtræning i brystkræftoperationer (onkoplastiske brystoperationer) på Universitetshospitalet i Firenze, Italien.
Siden marts 2003 Overlæge på mamma- og endokrin afsnit, kirurgisk afdeling P, Århus
Universitetshospital - Århus Sygehus.
Medlem af Dansk kirurgisk Selskab)
Medlem af Dansk Mammakirurgisk Selskab
Medlem af European Society of Mastology
Medlem af European Society of Surgical Oncology
Klinikken tilbyder påbegyndelse af udredning og behandling af brystkræft inden for en uge, desuden second opinion til brystkræftpatienter
Udredning
Grundig, højt kvalificeret, fuld udredning af alle sygdomme i brystet, herunder specielt brystkræft, i samarbejde med Røntgenklinikken, Speciallægehuset. Udredningen for brystkræft sker ifølge den højeste kliniske standard: den såkaldte Triple Test for knuder i brystet, som indbefatter
1: klinisk undersøgelse af brystet
2: mammografi og Ultralydsundersøgelser
3: evt. nålebiopsi
alt sammen inden for en uge.
Behandling
Højt kvalificeret kirurgisk behandling af alle sygdomme i brystet, inkluderer skildvagt lymfeknude teknik (sentinel node).
Operationer kan bookes inden for maksimalt 2 uger.
Alle operationer følges op med fysioterapeutisk genoptræning ved vores center fysioterapeut.
Behandlingsresultaterne bliver gennemgået i samarbejde med vores onkolog Carsten Rytter, Onkologisk Klinik, AROS Privathospital.
Second Opinion
Patienter behandlet andet steds for brystkræft kan tilbydes en Second Opinion med gennemgang af journalmateriale ved Mammakirurgisk Klinik og Onkologisk Klinik i samarbejde.
Vi har aftale med amterne/regionerne om behandling iht. Statens Ventelistegaranti.
Patienter med en sundhedsforsikring kan anvende denne i forbindelse med behandling på Mammakirurgisk Klinik.