Ortopædkirurgisk Center - AROS Privathospital

 
Peter Revald
Speciallæge i ortopædkirurgi siden 2004.
  • Specialeinteresse i fod/ankelkirurgi og hoftekirurgi.
  • Uddannet i Århus, Ålborg og Vejle.
  • 14 års kirurgisk erfaring.
  • Medlem af DOS (Dansk Ortopædisk Selskab)siden 1994
  • Medlem af DSHK (Dansk Selskab for Hofte og Knæalloplastikkirurgi)
  • Medlem af Fod- og Ankelkirurgisk Selskab.
 


Ortopædkirurgi er læren om sygdomme og skader i bevægeapparatet, dvs. arme, ben og ryg. Der ydes konsultation i alle ortopædkirurgiske sygdomme og skader. Ved forundersøgelsen laves en individuel behandlingsplan. Behandlingen foregår på centerets moderne operationsstuer og opvågningsafsnit. Efter operation kan træning og vejledning tilbydes hos hospitalets fysioterapeut.

Operation foretages i lokalbedøvelse, fuld bedøvelse eller helarmsbedøvelse.

Hoftealloplastik (Kunstig hofte)
Hofteklnikken ved Aros Privathospital ses du af den ansvarlige ortopædkirurg, overlæge Peter Revald, som årligt udfører 120-150 hofteproteseoperationer. Peter Revald har siden 2005 arbejdet som speciallæge på Ortopædkirurgisk afdeling, sektor for hofte- og knæalloplastik, Vejle Sygehus og siden 2007 som overlæge.
Patienter, som kontakter klinikken, har som regel været udsat for rigelig ventetid. Derfor har vi inden dit første besøg på klnikken arrangeret et røntgenbillede af din hofte og bækken, eller hvis du tidligere har fået taget et billede, så har vi rekvireret det. Dermed er diagnostikken af en relevant sygdom i hofteleddet betydelig lettere.
Såfremt du har en specifik sygdom i hofteleddet eller du har klassiske symptomer på slidgigt i hoften, kan der muligvis blive tale om udskiftning af det syge hofteled og indsættelsen af et nyt - kunstigt led (hoftealloplastik).
Hvis der ikke er behov for yderligere udredning af lidelsen i hoften, og det vurderes, at du har behov for et nyt kunstigt hofteled tilbydes straks en operationsdato, som passer dig.