Jobmuligheder på AROS Privathospital - en arbejdsplads med gang i
- hvis du er til tværfagligt samarbejde uden skelen til besværliggørende faggrænser
- hvis du er til dynamik og udvikling
- hvis du har lyst til at opleve at dine gode initiativer kan blive hørt og virkeliggjort
- hvis du kan lide muligheden for at blive medejer af din arbejdsplads og være med i overskudsdeling
- hvis du mener at fleksibilitet arbejdsplads - personale skal gå begge veje
- hvis du betragter patienter som kunder, ikke "råvarer i produktionen"
- hvis du ikke har det helt rigtigt med at der findes "patienttoiletter" og "personaletoiletter"
AROS Privathospital er et mindre privathospital - i hurtig udvikling. Bygget for 3 år siden, udvidet for 1 år siden, kan vi ikke sige at det er den samme arbejdsplads i år som sidste år. Så hurtig omstilling er et livsvilkår for os. Vi ønsker ikke at blive Danmarks største, men vi stræber efter at blive et af de bedste privathospitaler. Vi dækker mange, men ikke alle specialer, og vi lægger vægt på høj faglig standard og et godt samarbejde imellem specialerne til gavn for vores kunder.
Vi sætter derfor pris på et højt fagligt niveau blandt vores personale. Vi kender værdien af et mix af "unge, men erfarne kræfter" og "grønt guld". Skal vi kunne give vores kunder den ydelse og service til tiden, som vi ønsker, er fleksibilitet blandt personalet i forhold til vores aktivitetsniveau uomgængeligt. Men vi sætter en ære i at fleksibiliteten også kommer vores personale til gode, når det personlige behov tilsiger det.
Herunder kan du se, om der er ledige stillinger i øjeblikket, ellers er du altid velkommen til at indsende dit CV til vores jobbank.
Se vores jobbank her